Rørvej 16, Vinde-Helsinge, 4281 Gørlev Sjælland, Tlf.: 58858081

Velkommen til Bondegårdens hjemmeside

Velkommen til privatinstitutionen Bondegården. Vi er oprettet under dagtilbudsloven.

Bondegården er en lille 30 børns integreret privatinstitution med 30 børn og familien i fokus. Vi modtager børn i alderen 0-6 år. Søskende har fortrinsret. Huset, vi bor i, er pænt i stand og med små hjemlige rum. Det ligger ved et fungerende landbrug med maskiner, dyr og marker.

Bondegården tager udgangspunkt i udeliv, bål, leg og venskaber. Vi forsøger at være i naturen, uanset vejret. Vi har et stort udendørsareal, som er indrettet med naturlige og hyggelige legeområder.

Bondegården vægter at skabe et rum, hvor barnet lærer at have ansvar for dyr og hinanden. Vi støtter børnene i at knytte venskaber, løse konflikter og deltage i de daglige gøremål. 

Familien har mulighed for at deltage aktivt i barnets dagligdag på Bondegården. Familierne passer på skift dyrene i weekenden og hjælper med vedligeholdelse af Bondegården.

Administrationen foregår på Bondegården og på vores intranet, du skal ikke i kontakt med kommunen under normale omstændigheder. Det er en god ide at læse vores hjemmeside, da mange af de nødvendige oplysninger kan findes her.

Du er også meget velkommen til at kontakte bondegården for yderligere informationer.

Adresse
Privatinstitutionen Bondegården
Rørvej 16, Vinde Helsinge, 4281 Gørlev
58 85 80 81                                                                                                                    
bondegaarden@gmail.com    
www.bh-bondegaarden.dk             

Åbningstider
Bondegården har åbent mandag til torsdag fra kl. 6.00 til kl. 17.00.
og fredag fra kl. 6.00 til 16.30
Lukkedage: 5. juni, fra og med 24. december til og med 1 januar. En pædagogiskdag om året.